Tandimplantat

Tandimplantat

Fuldend smilet med et tandimplantat

Tandimplantater er en god løsning for dig, som mangler en eller flere tænder i tandrækken og har intakte nabotænder, der ville være en skam at tilslibe for at fæstne en bro. Et implantat er en skrue af titanium, der sættes fast i knoglen, som erstatning for en mistet tand. Ovenpå implantatet monteres en porcelænskrone, så det ligner en naturlig tand. Implantatet sidder fast, og har således stor lighed med naturlige tænder, både i funktion og udseende.

Grundstoffet titanium, som implantater er fremstillet af, har den egenskab, at det i knoglevæv er i stand til at indgå i en fysisk-kemisk forbindelse med det levende knoglevæv og låses derved fast.

Når implantat ikke er en mulighed

Situationer hvor man ikke kan lave implantater, er ved aktiv parodontose på andre tænder i mundhulen. Dette kan nemlig overføres til implantatet, der derved gå tabt.

En tilstrækkelig mængde knogle i både højden og bredden er også nødvendigt, for at kunne fæstne implantatet. Derfor kræver det en forundersøgelse med røntgenbilleder at vurdere muligheden for isættelse af et implantat. Hvis der er for lidt knogle, kan man i visse tilfælde opbygge tilstrækkelig knogle ved hjælp af patientens eget knoglevæv eller kunstig knogle (transplantat). En knogleopbygning betyder dog i de fleste tilfælde, at behandlingen forlænges tidsmæssigt og bliver dyrere.

Ring til os

Vi isætter forskellige typer af implantatsystemer: Astra Tech- og Straumann-implantater, som er nogle af de mest pålidelige implantatsystemer på markedet. Implantatsystemerne er blandt de mest anvendte, både herhjemme og i Europa, og er dokumenteret af høj kvalitet.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende implantater eller ønsker en forundersøgelse. Du kan ringe på telefon 33 15 75 55 eller skriv en besked i nedenstående formular.

Hvad siger vores kunder?

Professionel og dygtig

“Vian er en meget professionel og dygtig tandlæge som jeg varmt kan anbefale, jeg har været patient hos Vian siden klinikken åbnede og er altid tryg og i gode hænder.”

Michael Schmidt

Den bedste betjening

“I tandlægecentret får du den bedste betjening.Alle er meget søde og tandlægen er super dygtig! Får min bedste anbefaling ! 😃”

Lene P

Vian Barouji er alletiders tandlæge

“Jeg kan kun anbefale min gode og dygtige tandlæge Vian Barouji. I løbet af alle de år jeg har haft hende er min tandlægeangst næsten væk. Vian er altid smilende og imødekommende og man ved, når man er færdig med behandlingen, at det er gjort tip top. Vians assistenter skal også roses, da de altid er hjælpsomme og får én til at føle sig velkommen.”

Pia Sjelle

En utrolig god oplevelse!

“Følte mig virkelig tryg og godt behandlet hele vejen igennem. Blev informeret om, hvad der skete undervejs i forløbet, og følte mig imødeset og involveret i hele processen.”

Nikolaj Høi

Skriv til os

Har du spørgsmål, ønsker til tider eller andre bemærkninger, er du meget velkommen til at skrive til os her.